LED- Driver / Transformator

Valg af LED-Driver/transformer! 
NB!!! Skal efter anbefaling ALTID monteres af din elektriker.
Valget af LED -Driver/transformator er simpel. Effekten (antal Watt) af denne skal blot være større end effekten af produkterne, der skal tilføres spænding til.

Eksempel:
- 3 MR16 LED-spot med en effekt på 6W. Her er effekten 18W, hvorfor en 0-30W LED driver er det rigtige valg.
- 2 meter lysbånd, med en effekt på 9,6W/m. Her er den samlede effekt 19,2W, hvorfor der vælges en 25W LED driver.

Ønskes en effekt højere end 50W anbefales det at dele produkterne ud over forskellige transformere for at opretholde optimal spænding for alle produkter.

Mere information om LED-Driver/transformator:
Både MR16 spots samt lysbånd lyser ved 12V spænding, og der er således brug for en transformer til disse.
Særligt for lysbåndet, der ingen aktiv styring har, er det centralt at spændingen holdes meget konstant på 12V. I eksempelvis elektroniske transformatorer forekommer ofte "spidser" i spændingen, hvorved spændingen langt overstiger de 12V. Dette kan skade dioderne og nedsætte levetiden betydelig.
For både spot og lysbånd gælder dette, at det optimale lys opnås ved præcis 12V. Benyttes ikke en strømforsyning, der kan klare dette, vil dioderne ikke lyse ved fuld styrke og der kan forekomme lysflimmer.

Relco / Anchorn:
Vi fører de fleste modeller i transformatorer, i de velkendte kvalitetsmærker. Søger du en bestemt model, som du ikke finder her er du velkommen til at spørge os. Med forbehold for trykfejl, prisændringer og udgået modeller, samt leveringssvigt.


Til 12V og 230V